Ikke alt skal fixes

Problemet:

Overbehandling af kroniske rygsmerter er en væsentlig risiko i sundhedsvæsenet, særligt fordi tilstanden ofte er kompleks og påvirkes af både biologiske, psykologiske og sociale faktorer, men også grundet ”konkurrence”, på behandler niveau
De fleste rygsmerter er godartede, men smerter skaber bekymring – og bekymring skaber søgeadfærd: man vil have en forklaring, gerne en “firkantet” forklaring. I praksis kan systemet og markedet forstærke spiralen: korte konsultationer giver hurtige handlinger / ”løsninger” (medicin, henvisning), behandlere kan have incitament til mere behandling, og scanninger kan gøre folk mere bange (fordi “der står noget på svaret”).
Selv når det offentlige strammer indikationer (dvs. undgår unødvendige scanninger), kan private scanninger underløbe og skabe nye bekymringer, som ender tilbage i systemet.

Problem ejer / ekspert:

Hvorfor er dette vigtigt; hvad ønsker vi? 

  • Patienten bliver ofte dårligere af processen: bekymring + fund + forklaringsmodeller kan fastholde en “rygpatient-identitet”.
  • Unødige forløb og omkostninger: scanninger/tiltag uden effekt bruger tid og penge og kan øge kontakt – ikke reducere den. Overbehandling er potentielt skadeligt.
  • Svært at vende: Når spiralen har kørt længe, er det ekstremt svært at genopbygge tryghed og ændre adfærd.

Hvad en løsning skal kunne:

  • Skabe tryghed og forståelse (hvad er normalt? hvad er ikke farligt?) i formater der rammer bredt (video/podcast/visuelt).
  • Hjælpe patienten med at acceptere evidensbaseret råd (fx “scanning hjælper sjældent her”) gennem troværdig afsender og patient-til-patient element.
  • Give en bedre “første kontakt”-oplevelse: noget der kan bruges i almen praksis, når der kun er få minutter.

Rammer / begrænsninger:

  • Skal fungere også for dem der ikke læser lange tekster (video/podcast/visuelt).
  • Må ikke være “vi sparer penge”-retorik; skal opleves som bedre for patienten.
  • Skal tage højde for at private scanninger findes (håndtering af scan-svar uden at skabe frygt).
  • Skal kunne bruges på tværs af aktører og forklaringsmodeller (fælles sprog).