Problemet:
Mennesker med kroniske lænderygsmerter skal i høj grad håndtere deres situation i hverdagen. Behandlingsrummet kan ikke “fikse” problemet – det skal leves og håndteres mellem kontakter til sundhedsvæsenet.

Udfordringen er, at målgruppen er meget forskellige: nogle har stærke sundhedskompetencer og kan omsætte råd til gode vaner, mens andre bliver enten for forsigtige (undgår aktivitet), for uhæmmede (overbelaster), eller søger endeløse forklaringer og behandling for at få ‘to streger under facit’.

Samtidig kan borgeren møde forskellige budskaber fra forskellige aktører (fx fra læge, fysioterapeut, kiropraktor, sygeplejerske, samt fra venner, og online råd af meget varierende kvalitet), og der er begrænset tid til at skabe et fælles sprog og en konkret plan.

Resultatet kan blive fragmenterede forløb, lav efterlevelse, mere bekymring, funktionstab og gentagne kontakter til sundhedsvæsenet.

Dette pitch handler ikke primært om den formelle niveauinddeling i pakkeforløbet, hvor egen læge vurderer borgerens behov for opfølgning og støtte. Det handler om den mere praksisnære udfordring: at samme råd og samme digitale løsning kan virke godt for én borger, men forværre situationen for en anden. Derfor skal støtte, kommunikation og handlemuligheder tilpasses borgerens måde at forstå og håndtere rygsmerter på.Kernen i problemet er derfor ikke kun klinisk – men også kommunikativt, adfærds- og designmæssigt: Hvordan giver vi den rette støtte til den rette person på det rette tidspunkt, uden at fastholde dem i en ‘patient-rolle’ eller øge ulighed i sundhed?

4 typiske personaer (måder at håndtere sine lænderyg smerter):

• Den frygtsomme undgår-type (fear-avoidance): reducerer aktivitet og mister gradvist funktion.
• Klø-på/uhæmmet-type: overbelaster i bølger og får gentagne forværringer.
• Fiks-mig/viden- og behandlingssøgende-type: søger forklaring / scanning / flere behandlere – risiko for overbehandling og bekymring.
• Den harmoniske/robuste type: balancerer aktivitet og søger støtte ved behov.

Hvorfor er dette vigtigt; hvad ønsker vi?

• Reducere ulighed i sundhed: Løsninger skal fungere for både ressourcestærke og sårbare brugere – ellers forstærkes forskelle.
• Styrke egenhåndtering og effekt: Langvarige forløb kræver vedvarende adfærdsændringer og aktiv deltagelse fra borgeren; uden støtte falder motivation og efterlevelse over tid.
• For at skabe mere sammenhængende patientforløb: Mange borgere oplever fragmenterede forløb mellem forskellige aktører og sektorer. Bedre digital understøttelse kan skabe kontinuitet, tydelighed og bedre koordinering.
• Aflaste sundhedsvæsenet: Tidlig støtte, bedre navigation og mere målrettede indsatser kan reducere unødige kontakter, gentagne udredninger og langvarige forløb med lav effekt.

Hvad en løsning skal kunne:

• Individuel tilpasning: Løsningen skal kunne tilpasse information, støtte og kommunikation til brugere med meget forskellige sundhedskompetencer, digitale færdigheder og motivationsniveauer. Én standardrejse passer ikke til alle patienter med lænderygsmerter.
• Proaktiv identifikation af behov: Løsningen skal kunne identificere borgere med risiko for lav efterlevelse, manglende progression eller behov for ekstra støtte — fx gennem adfærdsdata, spørgeskemaer eller mønstergenkendelse — så indsatsen kan målrettes tidligt og så det sikres at fysioterapeut eller læge involveres ved behov.
• Sammenhæng og kontinuitet: Løsningen skal skabe et enkelt og sammenhængende overblik på tværs af aktører, behandlinger og sektorer, så borgeren lettere kan navigere i eget forløb og fastholde egenhåndtering over tid. Fælles sprog og plan: gøre det let at forstå og huske ‘hvad gør jeg i hverdagen?’, også når flere aktører er inde over.
• Støtte uden afhængighed: hjælpe borgeren til selvstændighed (pacing, aktivitet, coping) uden at fastholde en sygdomsidentitet.

Rammer / begrænsninger:

• Store forskelle i brugernes forudsætninger: Løsningen skal kunne bruges af mennesker med meget forskellige sundhedskompetencer, digitale færdigheder, sprogforståelse og motivation. Høj kompleksitet eller mange funktioner kan hurtigt blive en barriere.
• Krav om datasikkerhed og compliance: Sundhedsdata er følsomme personoplysninger. Løsningen skal leve op til GDPR, nationale krav til informationssikkerhed og integration med eksisterende sundheds-it.
• Fragmenteret systemlandskab: Data og arbejdsgange er fordelt på tværs af kommune, almen praksis, hospitaler og private aktører. Integration og interoperabilitet bliver derfor en central teknisk udfordring.
• Klinisk validitet og tillid: Funktioner som anbefalinger, risikovurdering eller AI-baseret støtte skal være fagligt valide og kunne forklares til både klinikere og borgere. Manglende transparens kan reducere tillid og anvendelse.
• Adfærdsændringer er komplekse: Teknologi alene ændrer ikke vaner. Løsningen skal designes med forståelse for motivation, smerteadfærd og langvarige forløb, hvor engagement ofte falder over tid.
• Begrænset tid i klinikken: Sundhedsprofessionelle har begrænset tid og mange systemer i forvejen. Nye løsninger skal understøtte arbejdsgange og ikke skabe ekstra dokumentation eller kompleksitet.
• Ulighed kan utilsigtet forstærkes: Hvis løsningen primært fungerer godt for ressourcestærke brugere, risikerer man at øge eksisterende ulighed i sundhed frem for at reducere den.

Der kan hackes på ”hele problemet” eller udvælg blandt de 6 underproblemer. Overvej gerne hvordan behandleren hjælpes til at matche støtte til borgeren, og hvordan borgeren hjælpes med tilpasset egenmestring:

• Underproblem A: Differentieret “startpakke” pr. persona – samme råd hjælper ikke alle; lav en enkel måde at matche borger til den rigtige støtte (undgår / over-gør / fix-mig / robust).
• Underproblem B: Tidlig “advarselslampe” for at falde af sporet – opfang når bor-geren er ved at miste progression (mere undgåelse, overbelastning, stigende bekymring), så støtten kan målrettes tidligt.
• Underproblem C: Én plan, ét sprog – gør det let at forstå og huske “hvad gør jeg i hverdagen?” på tværs af aktører, så borgeren ikke får modstridende budskaber.
• Underproblem D: Støtte uden at fastholde “patient-identitet” – design støtte der kan tilvælges og gradvist aftrappes, så borgeren bliver mere selvstændig (ikke mere afhængig).
• Underproblem E: Der er også en udfordring i at understøtte sundhedspersoner, som skal give patientuddannelse.
• Underproblem F – tværgående på tværs af A+B+C+D+E: Gør det tilgængeligt for lav sundhedskompetence – samme løsning skal fungere for dem der ikke læser lange tekster; byg med video/visuelt og helt enkel interaktion, så ulighed ikke øges.

Personaer – uddybet

Ang. personaerne så er det aldrig helt sort/hvidt med mennesker, men et væld af nuancer. De fleste borgere er en blanding af de fire personaer med perioder, hvor én persona træder mere frem end andre.

Bliv klogere:

Lænderygsmerter
Analyse vedr. indsatser og forløb for mennesker med lænderygsmerter.
Sundhedsstyrelsen, 2025.

Sundhedsstyrelsen: Generisk model for pakkeforløb for mennesker med kronisk sygdom (rammer, intention om differentiering).

https://www.fysio.dk/kurser–uddannelse/optagede-webinarer-om-emner-inden-for-fysioterapi/fysioterapifagligt/nyt-om-landerygsmerter