Sundhedsteknologisk Hackathon – Byg fremtidens sundhedsløsninger

28. september 2026 kl 9.30 – 20.30

Dette er det tredie arrangement af Sundhedsteknologisk Hackathon 2026.

Forud for arrangementet gennemføres:

Har du ikke mulighed for at deltage i de to forudgående webinarer, er det muligt at få fundament for deltagelsen i selve hackathonforløbet ved at se optagelser af webinarene på de to sider her på sitet. Vi linker til optagelserne så snart de er klar.

Her kan du også læse mere om baggrund, udfordringer og muligheder. Det er her vi samler op på alle arrangementerne, så du kan tilmelde dig hvert arrangement individuelt, og vi håber du er med hele vejen.

Dagen

Vi mødes i IDA-huset i København, hvor vi sammen skal undersøge, hvordan teknologi og nye digitale løsninger kan være med til at gentænke fremtidens behandling og understøtte mennesker med kroniske sygdomme. 

Det sundhedsteknologiske Hackathon samler deltagere fra sundhedsvæsenet, teknologi, forskning, virksomheder og civilsamfund om en fælles udfordring: Hvordan kan teknologi endnu bedre bidrage til sammenhæng, støtte og egenmestring for mennesker med kroniske lænderygsmerter? 

Gennem dagen arbejder vi med konkrete problemstillinger relateret til de kommende pakkeforløb til mennesker med kroniske lænderygsmerter. Formålet er at identificere, udforske og kvalificere løsningsmuligheder, der kan inspirere det videre arbejde med fremtidens sundhedsindsatser. Fokus er både på nye idéer og på, hvordan eksisterende løsninger, teknologier og erfaringer kan videreudvikles og bringes bedre i spil. 

Som deltager bliver du en del af et tværfagligt fællesskab, hvor forskellige fagligheder mødes om at omsætte viden, erfaringer og perspektiver til konkrete løsningsspor. Der arbejdes blandt andet med digitale løsninger, data, AI, velfærdsteknologi, organisering, samarbejde og borgerens egenmestring, altid med afsæt i virkelige behov og muligheder for anvendelse i praksis. Som fundament for arbejdet er der i samspil med kliniske centre og patientgrupper kortlagt ti udfordringer som dagen vil tage udgangspunkt i. 

Hackathonet afholdes i IDA-Huset i København og gennemføres i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og IDA Sundhedsteknologi. Resultaterne samles i et idékatalog, som kan bidrage med inspiration og input til det videre arbejde til glæde for mennesker med kronisk sygdom. 

Tilmeld dig her: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/sundhedsteknologisk-hackathon-byg-fremtidens-sundhedsloesninger-364786