Når det ikke er “som det plejer”

Problemet:

Mange med kroniske rygsmerter lærer at leve med, at smerterne går op og ned. Men nogle får (ca. 10%) på et tidspunkt en ny tilstand eller en forværring, som bør opdages og håndteres tidligere (fx tegn på alvorligere patologi eller behov for hurtig vurdering). Udfordringen er, at patienten i lange perioder er overladt til selv at monitorere deres symptomer mellem planlagte kontroller i sundhedsvæsenet. Derfor reagerer de enten for sent (fordi “det plejer jo at gå over”), eller søger hjælp på en måde der ikke er målrettet.

Problem ejer / ekspert:

Hvorfor er dette vigtigt; hvad ønsker vi? 

  • Forebygger varige skader: For sen reaktion kan i værste fald betyde varige følger, fx lammelser.
  • Reducerer unødvendig kontakt: Et klart “hvornår skal jeg reagere”-kompas kan undgå både panik og passivitet.
  • Skaber tryghed uden sygeliggørelse: Målet er et diskret sikkerhedsnet – ikke at minde folk om de er patienter.

Hvad en løsning skal kunne:

  • Give en enkel tidlig opsporing/ grøn/gul/rød-model med konkrete handlinger.
  • Skelne mellem normal fluktuation og tegn på “noget nyt”, der kræver kontakt.
  • Være designet så den ikke fastholder folk i en “overvåget patientrolle” (tilvælges ved behov).
  • Skal være tilgængelig 24-7.
  • Overholde lovgivning.

Rammer / begrænsninger:

  • Må ikke skabe “vi holder øje med dig”-signal, der øger bekymring.
  • Skal være enkel nok til at fungere uden klinisk ekspertise hos brugeren.
  • Kan ikke forudsætte dyr integration eller nye scanninger som standard.
  • Skal kunne fungere både for de mange “uspecifikke” og som sikkerhedsnet ved nye tegn.