Sundhedsteknologisk Hackathon 1 – Fra indsigt til idé: Når teknologi møder virkelighedens udfordringer

31. august 2026 kl 15.00 – 16.00

Program

  1. En vigtig samfundsopgave kalder på nye fagligheder
    • Anne Brandt, IDAs Chefkonsulent for Life Science og Sundhed og Gorm Simonsen fra IDA Sundhedsteknologi byder velkommen og fortæller, hvorfor ingeniører, IT-specialister, forskere, designere og sundhedsprofessionelle skal mødes om denne udfordring.
  2. Hvad håber myndighederne, at vi kan bidrage med?
    • Nanna Skovgaard, Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen sætter den nationale opgave i perspektiv på vegne af Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen og fortæller, hvor nye teknologiske idéer kan skabe værdi.
  3. Fra god idé til en løsning, der virker i virkeligheden
    • Brian Holck Kristensen, innovationschef ved Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt atom- og medicinsk fysiker, deler erfaringer med tværfaglig innovation og vejen fra behov til anvendelig løsning.
  4. Kroniske lænderygsmerter – hvad er problemet egentlig?
    • Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder i klinisk biomekanik ved Syddansk Universitet, giver et skarpt og tilgængeligt indblik i en kompleks sundhedsudfordring, som påvirker både mennesker, arbejdspladser og samfund.
  5. At finde en god vej i ”systemet” har været udfordrende
    • Joakim Aliana-Mogensen, jurist og rygpatient, deler sit personlige perspektiv på de komplekse udfordringer han har mødt over årene hvor han har forsøgt at finde vej på tværs af systemer, myndigheder, tilbud og begrænsninger som rygpatient.
  6. Når teknologi hjælper – og når den bliver endnu en byrde
    • Anna Vallgårda, professor i interaktionsdesign ved IT-Universitetet i København og IDAs ekspert i designforskning, udfordrer os til at udvikle teknologi med udgangspunkt i menneskers reelle liv og behov.
  7. Spørgsmål & Svar: Hvor kan vi gøre den største forskel?
    • Vi samler perspektiverne, inddrager deltagernes spørgsmål og undersøger, hvor teknologi, data, design og nye samarbejder kan åbne kreative løsningsrum.

Tilmeld dig her: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/arrangementer/sundhedsteknologisk-hackathon-fra-indsigt-til-ide-364799


  • Så starter vi op på Hackathon 2026
    Et komplekst problem søger nye hjerner – Hackathon forberedelse  Hvordan kan teknologi, data, AI, design og nye samarbejder forbedre livet for mennesker med kroniske lænderygsmerter? På webinaret møder du mennesker med dyb viden om problemerne. Vi introducerer de behov og udfordringer, der kan give dig indledende inspiration til nye ideer, løsninger eller produkter til de kommende pakkeforløb.  Vi søger dig, der vil bruge dine teknologiske kompetencer til at løse en reel samfundsudfordring, og starter med et webinar d. 31. august. Disse løsningsmuligheder undersøger vi på det sundhedsteknologiske Hackathon den 28. september 2026 i København. På dagen tages der udgangspunkt i kroniske lænderygsmerter, men udfordringen rækker langt ud…